Velfærden mangler ikke avanceret teknologi – den mangler styr på de basale data

Velfærdsområderne er under pres. På ældre-, børne- og socialområdet peger reformsporene i samme retning: Mindre bureaukrati, mere kvalitet og mere tid til kerneopgaven. Fælles for det hele er ønsket om, at dokumentationen skal fylde mindre, så der frigøres tid til borgerne, og der bliver fokus på minimaldokumentation i hverdagen.

Selvfølgelig er kommunal drift kompleks. Der er mange lovkrav, systemer og fagligheder i spil, og virkeligheden lader sig sjældent presse ned i enkle modeller. Netop derfor er det afgørende at have styr på de helt basale data. Skal man lykkes med reformer, kræver det mere end ambitioner og nye værktøjer. Det kræver ledelsesmæssigt greb om de helt basale data.

For hvis man ikke kan stole på sine grunddata, bliver det svært at vide, hvad der skal ændres, hvad der virker, og hvor gevinsterne kan hentes. Så risikerer vi at investere i nye systemer, AI og automatisering, før fundamentet er på plads.

Reformerne lyder fornuftige. Det er de også. Men midt i de gode intentioner er der en ubekvem virkelighed: Mange kommuner mangler ikke avanceret teknologi. De mangler styr på de få, basale data, der gør det muligt at styre hverdagen. Det er i virkeligheden det, man kunne kalde brilliant basics.

Man behøver ikke begynde med en stor transformation. Man kan starte med at få styr på de få data, der gør det muligt at lede hverdagen bedre.

Er man i tvivl om, hvorvidt det her er et reelt problem, behøver man blot at se på Ankestyrelsens sager, borgerklager over lange sagsbehandlingstider eller kommunernes egne tal for stressrelateret sygefravær. Tegnene er tydelige. Spørgsmålet er, om vi leder efter løsningen det rigtige sted.

Lavthængende frugter

Et eksempel er sagsbehandling på myndighedsområdet. Her burde det være enkelt at svare på: Hvor mange sager behandler vi? Hvad er sagsbehandlingstiden? Overholder vi fristerne? Og hvor opstår der ventetid? Har du nogensinde hørt en medarbejder sige: "I dag har jeg næsten ikke noget at lave"? Medarbejdere har altid travlt. Spørgsmålet er, om de har travlt med det, der skaber værdi for borgerne. Men i mange kommuner er netop de tal sværere at opgøre, end de burde være. Så bliver det svært at prioritere rigtigt og skabe fremdrift dér, hvor behovet er størst.

Når der er problemer med at få valide data, er det fristende at lede efter løsningen i et nyt system, mere automatisering eller AI. Men den forklaring er sjældent hele sandheden. De fleste fagsystemer kan faktisk godt understøtte valide data, hvis arbejdsgange og registrering er ensartede. Forskellen er ofte ikke teknologien, men om organisationen har gjort det tydeligt, hvad der er vigtigt at registrere, og hvordan det skal gøres.

Det er ikke en kritik af ledelser, der allerede står med store reformer, rekrutteringsproblemer og et massivt forventningspres. Det er snarere en invitation til at begynde et sted, som er mere overkommeligt, end mange tror.

Det første skridt er enkelt: Få styr på nøgletal om, hvor mange sager I behandler, hvor lang tid det tager, og om det er korrekt udført. Bliv enige om, hvor nøgletallene opstår, hvordan de registreres, og hvordan de følges op. Ikke om et år. Men nu.

Når de basale data først er på plads, bliver det muligt at reducere ventetid, frigøre tid fra unødvendig dokumentation og bruge kapaciteten bedre. Det kan mærkes på budgettet. Men vigtigst: Det kan mærkes hos borgerne.