Ældre & Sundhed · Process Mining

Næstved Kommune vil øge kvaliteten i ældreplejen med AI-drevet Process Mining

Fra mavefornemmelser til fakta i sagsbehandling og visitation

Næstved Kommune gennemfører et ambitiøst projekt med fokus på at optimere sagsbehandling og dokumentationspraksis på ældre- og sundhedsområdet. Målet er at minimere unødvendig dokumentation og frigøre ressourcer til kerneopgaver, samtidig med at kvaliteten og retssikkerheden styrkes.

»Den nye ældrelov er et spændende afsæt for at levere mere og bedre velfærd til borgerne i Næstved Kommune. Case By Case giver os indsigt i data på en helt ny måde. Den indsigt skal vi bruge til at reducere tiden vi bruger på dokumentation og sagsbehandling og i stedet levere mere og bedre velfærd for pengene. Vi sætter også fokus på visitationsprocessen, og målet er at indføre nye velfungerende processer centreret omkring borgerens faste teams.«
Torben Klitmøller Hollmann, Centerchef, Næstved Kommune
Vendepunkt

Spørgsmålet var, hvordan kommunen kunne skabe gennemsigtighed i arbejdsgange og registreringspraksis – uden at gætte sig frem.

Løsningen

Ved hjælp af data fra kommunens eksisterende IT-system Nexus og Case By Case's AI-drevne Process Mining-løsning skaber projektet gennemsigtighed i arbejdsgange og registreringspraksis. Det gør det muligt at identificere og implementere ændringer, der både reducerer tidsforbrug og sikrer en ensartet og korrekt sagsbehandling. Projektet bygger på tre centrale værdiskabere:

Hvad det gav

Op til 10% mindre dokumentationstid

Frigjort tid til kerneopgaver og bedre borgernær pleje.

  • Effektivisering af sagsbehandling og journalføring – reduktion af tid brugt på dokumentation med op til 10%
  • Optimering af ressourceallokering – giver ledelsen et klart overblik over arbejdsbelastning og sagsbehandlingstid, så ressourcer kan fordeles optimalt
  • Reduktion af overtildeling af indsatser – sikrer, at bevillinger matcher borgernes reelle behov, hvilket potentielt kan spare kommunen flere millioner årligt
  • Organisatorisk læring: Når alle arbejder ud fra samme standardiserede arbejdsgange og en ensartet Nexus-registreringspraksis, oplever medarbejderne en gennemsigtig og effektiv hverdag
  • Øget medarbejdertilfredshed, når arbejdet belyses med fakta frem for antagelser – det skaber tryghed, bedre samarbejde og en fælles forståelse af kvalitet i arbejdet
  • Optimeringstiltagene forankres i varige og målbare resultater frem for mavefornemmelser
Næste skridt

Hvis du er nysgerrig og vil høre mere om Næstved Kommune-projektet, så kontakt Morten Stage på mst@casebycase.dk, eller book et møde.